To store stævner i Gilleleje Sejlklub

Vi har nu åbnet for tilmeldingerne til året 2 store begivenheder i Gilleleje Sejlklub, hvor der sejles ligasejlads for H-både og Gilleleje Cup 2019.

H-Båds ligastævnet sejles den 11-12 maj, Gilleleje Cup sejles den 15 juni for 9 år i træk.

Gilleleje Cup 2019

I kan læse mere om de enkelte stævner på deres respektive sider,

Vi glæder os til at se jer i Gilleleje Sejlklub.

Gilleleje Cup – er kommet for at blive, og er med til at brande GSK

Gilleleje Cup planlægningsmøde d. 22. januar kl 19 – alle er velkomne

Vi har fået fastlagt datoen for dette års Gilleleje Cup – d. 15. juni.

Nu går gruppen omkring arrangementet, kapsejladsen og dagen i gang med planlægningen og med at nå frem til hvad vi ønsker, arrangementet fremover skal byde på. Der er frit valg fra alle hylder – det vigtigste er, at vi bliver en gruppe, der ønsker at bidrage til at afvikle denne sejlads og de omkringliggende sociale aktiviteter.

Steve er tovholder på arrangementet og har allerede god kontakt med dem, der de seneste år har stået for aktiviteterne.

Der bliver afholdt et planlægningsmøde d. 22. januar kl. 19.00 – med kaffe og kage. Alle er velkomne til at deltage og gøre sin indflydelse gældende i forhold til nye og gode ideer til indholdet og afviklingen af Gilleleje Cup, og høre nærmere om mulighederne for at være en del af denne gruppe og afviklingen af et herligt arrangement i klubben, med masser af aktiviteter både til lands og til vands.

Så mød glad op d. 22. januar – tilmelding er ikke nødvendig.

Venlig hilsen, Steve Jørgensen

Ny tovholder til Gilleleje Cup søges

Efter et par succesfulde sæsoner som tovholder for denne aktivitet har Signe valgt at trække sig fra posten.

Signe overgiver en gruppe erfarne og entusiastiske hjælpere samt en detaljeret drejebog til planlægning og gennemførelse af aktiviteterne.

Så går du med en lille projektleder i maven, og er du frisk på at føre denne tradition videre sammen med gruppen, så bedes du hurtigst muligt henvende dig til Steve, for at tale nærmere med ham om det.

Det står gruppen og den nye tovholder frit for at komme med nye ideer til hvordan arrangementet eventuelt skal korrigeres i forhold til både format og indhold. Desuden skal datoen for 2019 fastlægges hurtigst muligt.

Kontakt Steve:

T 30 78 19 50

Mail næstformand@gillelejesejlklub.dk

En sjov aften i klubben

Vil du have en sjov aften i klubben, hvor du møder mange glade sejlere fra nær og fjern?

Du får brug for dit gode humør, de gode ben og tanken om “at de andre tager opvasken” må du lade blive hjemme.

Vi har en specifik opgave tid dig

Lørdag 9. juni fra kl 17.45

Afrydning af borde, opvask efter middag og kaffebrygning til deltagerne i Gilleleje Cup

Jobbet slutter når oprydningen og opvasken efter middagen er klaret.

Du vil med garanti få nogle travle timer, møde glade sejlere og modtage taknemmelige hilsner fra middagsgæstene. Efter endt gerning, kan vi kun opfordre dig til at deltage i festlighederne. Det bliver en sjov aften, hvor vi har brug for 8 klubmedlemmers hjælp!

Kontakt Signe Larsen, 42157126, inden 19. maj og helst så hurtigt som muligt.

OG det vil vi helst ikke!!!!

Gilleleje Cup 2017

Gilleleje Cup 2017 blev et rigtigt vellykket stævne med 29 startende både, 140 sejlere til morgenmad og 120 til festmiddagen om aftenen.

Vi kan være rigtigt stolte over, at vi er med til at sætte Gilleleje Sejlklub på landkortet, når det gælder om at afholde et godt stævne med vægt på det sportslige og ikke mindst det sociale, som vi er kendt for i klubben.

Stævnet har formået at bringe kapsejlere og tursejlere sammen i et løb, og det var dejligt at se alle de glade smil og alle de fine kommentarer vi fik med undervejs i stævnet.

Stor tak til seniorklubben for jeres indsats understævnet, det er dejligt at i stiller op og hjælper til med at få tingene til at fungere, og det er med til at bringe klubben sammen når vi kan hjælpe til på den måde.

Vi kan allerede nu godt afsløre, at der bliver brug for endnu flere frivillige til næste år, når vi sejler Gilleleje Cup 2018 den 9 juni, så set kryds i kalenderen.

De samlede resultater for stævnet finder I her:

2017-06-10 Gilleleje Cup 2017 22,2 sm

Vibeke og Carsten fik taget en masse gode billeder af action fra vandet, og vi har valgt de bedste ud af de over 600 billeder der blev taget til sejladsen. Der er fine billeder af både med folk i masten, så i kan virkelige se at folk gik til den med liv og sjæl.

 

Friske hjælpere til Gilleleje Cup 2017

Vi søger frivillige hjælpere til festmiddagen efter Gilleleje Cup
Lørdag den 10. juni er Gilleleje Sejlklub arrangør af Gilleleje Cup 2017 og hele arrangementet kan kun lade sig gøre med hjælp fra mange søde frivillige hjælpere på tværs af klubbens afdelinger, noget som virkelig styrker klubånden !
Vi forventer ca. 100 – 110 betalende sejlere til den efterfølgende festmiddag og fest.
Seniorgruppen har allerede givet positivt tilsagn om 3 hjælpere, men vi søger et yderligere antal, som fra kl. ca. 18.15 skal hjælpe til med at sætte buffeten op, bære fade ud og ind under middagen samt hjælpe til med afrydning og opvask.
Efter middagen spiller et forrygende live band op til dans og alle frivillige er velkomne til gratis at deltage i dette. Herudover vil alle hjælpere til festmiddagen få udleveret et antal drinkskuponer til baren som tak for hjælpen.
Hvis du har lyst til give en hånd med ovenstående samt være sammen med en masse hyggelige sejlere fra både din egen klub samt de omliggende sejlklubber skal du snarest melde dig til undertegnede:

Hans Henrik Jacobsen: 22 99 11 21
Signe Larsen: 42 15 71 26

Gilleleje Cup 2017 – den 10 juni

Gilleleje Sejlklub byder velkommen til 2017 udgaven af Gilleleje Cup, som er en distance sejlads på ca 22 sm for kølbåde med start og mål i Gilleleje Havn. Stævnet har været sejlet siden 2010, og vi havde sidste år en rekord deltagelse med 28 både og 120 sejlere til en dejlig dag på vandet og ikke mindst et brag af en fest efter sejladsen.

Sejladsen er åben for kapsejlere såvel som turbåde.

Vi er stolte over endnu en gang at kunne præsentere Gilleleje Brugsforening som hovedsponsor for kapsejladsen, hvor hovedpræmien er skippers vægt i rødvin, og guldøl og almindelig øl til anden og tredje pladserne.

Der vil også være mindre præmier til deltagere i turløbet.

Selve kapsejladsen sejles med omvendt start, hvilket betyder at vi har en samlet målgang for alle deltagende både mellem kl: 14:00 -> 16:00. Den samlede målgang gør det publikumsvenligt at se bådene gå i mål fra molen på Gilleleje Havn.

Husk et stort kryds i kalenderen for 2017 dato: lørdag den 10. juni

Program

  • Bureau åbner kl 07:00
  • Morgenmad kl: 07:30
  • Skippermøde kl. 08.00
  • Første båd (langsomste båd) starter kl. 09.00
  • Forventet målgang mellem kl: 14:00 – 16:00
  • Mållinjen lukker kl. 17:00
  • Præmieuddeling forventet kl 17:00
  • Stor festmiddag kl. 19.00

Startgebyret er 500,- kroner/båd. Det dækker deltagelse i kapsejladsen, morgenmad og kaffe til skipper og besætning i klubhuset, samt velfortjent moleøl efter sejladsen.

Gilleleje Havn sponsorerer havneplads til deltagende både fra fredag til søndag.

Stævnet sluttes med et brag af en fest for alle de deltagende kapsejlere og påhæng. Fest og middag koster 250,- kroner pr kuvert.

Der er plads til 110 spisende gæster, så det er om at være hurtig, hvis I ønsker at deltage i middagen efter sejladsen.

Resultater :

2017-05-10 GSK Kapsejlads 2017 resultater-1_483

 

Tilmelding til Gilleleje Cup 2017

 

Tilmeldte både

 

 

Store sejler hilsener!

Stævneudvalget – Gilleleje Cup

Gilleleje Cup 2016 – så er vi i gang

Det er en stor glæde, at vi allerede nu kan sætte dato på Gilleleje CUP 2016, hvilket bliver den 11 Juni 2016.

Stævneudvalget for Gilleleje CUP, har modtaget rigtig meget positiv respons fra vores deltagere, som har været rigtig glade for sejladsen og ikke mindst det maden og det sociale i land efter sejladsen. Vi er endvidere rigtige glade for alle jer, der tog familien med, og brugte weekenden på sejlads, fest og hygge.

Vores sponsorer der allerede har tilkendegivet, at de ønsker at støtte stævnet i 2016, og vi har endvidere modtaget henvendelse nye spændende sponsorer, der gør det endnu mere sjovt at deltage i 2016.

Vi fra stævne udvalget glæder os allerede til 2016, som på mange måder bliver sjovere og endnu mere hyggeligt, med vægt på det sportslige, og ikke mindst en god fest i sejlklubben efter sejladsen.

Rigtigt god sommer.
Stævneudvalget.

1 2