Sejlerskolens superskønne sæsonafslutning

Så er sejlerskolens sæson på vandet slut for i år. Den resulterede i 13 duelighedsbeviser – et superflot resultat for GSK. Stort tillykke.

Så skulle der festes og det blev der. De nye søulke med flere, instruktører og sågar formanden og hans søstærke sild var inviteret til velkomstdrink, lækker middag, kaffe og kage og ikke mindst de efterfølgende løjer. Muntre indslag med video fra sommertogtet, de afsluttende sejladser og til slut uddeling af ’tak-for-hjælpen’ instruktørtrøjer og assessorers, som jo kan bruges af de ihærdige instruktører næste sæson. Højdepunktet var, da René blev begravet i erindringsgaver fra sine elever – til stor moro også for resten af forsamlingen.

Derefter var aftenen til fri afbenyttelse, så skipperskrøner og snakken gik lystigt til ud på de små timer.

Men sejlerskolen ligger ikke i dvale i vinter – den fortsætter med teori og ikke mindst de nye tilbud i GSK – Yachtskipper 3 her i vintersæsonen og VHF-kursus til foråret.

Tak for en utroligt hyggelig aften.

Formanden og hans søstærke sild

Hvad har JazzRag til fælles med en sejlads ??

Hvad har en over hundrede år gammel Rag-melodi til fælles med en sejlads som blev afholdt i forbindelse med Duelighedsprøven for eleverne på sejlerskolen den 30. september – i øvrigt i en meget hård vind ??

Den gamle Rag er nemlig lagt ind som underlægningsmusik til en lille kort video på 2 minutter og 6 sekunder som består af mange gode billeder taget af Steen-Birger Aagaard fra Sejlerskolen.

Det man kan lægge mærke til er:
Når der er gået 1 minut og 3 sekunder, og musikken spiller daaa, daaa, daaa, – så går skolebåden på grund ude ved stenmolen !
Og nu ændrer tempoet i raggen sig voldsomt, for nu skal det gå stærkt med at få skolebåden af grunden ved hjælp af dommerbåden.
Se videoen og glæd dig over gode billeder og en god gammel Rag, Castle Rag fra 1915 !

Se videoen på Youtube : (2 min 6 sek)

Det har været sjovt at lave denne video -således at melodien og rytmen LIGE AKKURAT passer til billederne.

Se gerne et skærmdump-udsnit af videoredigerings-programmet

hvor den tid et billede er på videoen – er ændret fra 4 sekunder til 4,15 sekunder (!) …

Vil du høre mere om videoredigering, så kontakt mig gerne.

/Steen Billenstein

13 søstærke kvinder og mænd – nu med duelighedsbevis

Gilleleje Sejlklub udstyrede i weekenden endnu et kuld sejlere med Bevis for Duelighedsprøve for Sejlads for Fritidssejlere. Stort tillykke til de 13 sejlere, der trods udfordringer med såvel kraftig som skiftende vind bestod med glans. Også tak til de instruktører, der uge efter uge tumler rundt på havet med eleverne og tager på sommertogt, så eleverne kommer ud af den vante kravlegård og prøver kræfter med andre farvande og fremmede havne. Det hele afsluttes med en hyggelig fest for elever og instruktører.

Gilleleje Sejlklub tilbyder nu også Yachtskipper III kursus i løbet af vinteren, som dog allerede er overtegnet i år – men fortvivl ikke, det vil blive tilbudt igen næste sæson.

Kæmpenyhed: Y3 i GSK. Nyt: Allerede overtegnet !

Sejlerskolens instruktør Hans Tørsleff har tilbudt at afholde teorien for Yachtskipper 3 startende torsdag 26. oktober kl. 19 i klubhuset.

Kurset foregår derefter hver torsdag (undtagen jul, påske, ect.) til 10. maj 2018.
Da kurset i høj grad er baseret på brug af internettet, kan man heldigvis følge kurset selv om man er forhindret enkelte gange.

Prisen er sat lavt til 850 kr. Hertil lærebøger ca. 1000 kr. (e-bøger billigere).
Eksamensgebyr 350 kr.
Man skal være medlem af Gilleleje Sejlklub (voksne 900 kr. /65 år+ 750 kr.)

Bemærk: duelighedsbevis skal være bestået inden eksamen maj 2018.
Kurset omfatter navigation, sømandskab og søsikkerhed, meteorologi og vagttjeneste.

Kontakt sejlerskoleleder steen.billenstein@webspeed.dk på mail, eller ring 2425 4036.

Vil du se detaljeret beskrivelse om kursusindhold, formål og målbeskrivelse, Klik her

Mandagssejlerne med god vind

Mandagssejlerne har fået god vind i sejlene, og det er på flere niveauer. Dels fysisk – fra kuling eller vindstille – til perfekt vind under sejladserne, og de to sidste gange også hvad bådene angår, vi har begge gange haft 13 både på vandet.
Endvidere er der en fin tilgang af nye medlemmer, som gerne vil opleve hvad sejlads er for noget, og som er blevet hængende. Af disse er der nu flere der tænker på at købe en sejlbåd.
Til orientering: så består Mandagssejlerne i det væsentlige af tidligere og nuværende sejlerskoleelever, hvor 9 både ud af de 16 på vores mandagsliste, er ejet af (tidligere) elever.

Det viste billede er fra topmærket mandag den 7. august.

/Steen Billenstein

Et foto og en lille advarsel / – og se senere hvad som skete !

Efter sejlerskolens klargøring i søndags (26 marts) der hvor solen brød i gennem tågen sad jeg på terrassen hvor jeg så at havgusen kæmpede bravt i mod solens varme stråler henne ved Nakkehoved Fyr.

Motivet var så flot at jeg nærmest løb hen mod østmolen for at tage billedet inden det var for sent.

Kunne være morsomt om det kom med i DR’s vejr-udsigt for at IGEN at sætte Gilleleje på landkortet !

Her havde vejrprofeten en længere indledning om tåge og havgus . . .


Og en lille advarsel :
Tiden er til at lave klargøring af både.

En af mine tidligere kollegaer faldt for
mange år siden ned fra sin båd og brækkede ryggen.

Og har lige siden været bundet til en kørestol . . .

Så derfor pas på ! !


Henrik B. på bro 2 havde mandag ikke læst ovenstående her på hjemmesiden.

Han faldt ned 2 meter, landede med venstre hånd, brystkassen og ikke mindst hovedet.

Efter at have sundet sig lidt og konstateret at han ikke havde brækket nakken, tog han hjem. Senere 6 timer på skadestuen i Hillerød. og 3 timer i tirsdags. Ingen brækkede lemmer men 6-8 bøjede ribben og en stærkt forstuvet hånd. Meget heldigt sluppet – men besværligt.

Henrik holder pause i hele påsken på piller og han håber at kunne komme i gang igen efter påske.
Stof til eftertanke. Bind stigen fast efterse hele tiden at evt. stilasser står ok.

Henrik: Har man slået nakken ring da 112 og ikke selv tage på skadestuen.

Ref. / Steen med mange hilsner fra Henrik B.

Morale:
Læs GSK-hjemmeside
og
lad være med at falde ned !

Har du lyst til at prøve kræfter med kapsejlads ?

Har du taget duelighedsbevis eller har praktisk sejlererfaring på tilsvarende niveau eller højere –  og har du lyst til at lære at sejle kapsejlads?

Så har GSK’s kapsejlerskole et tilbud til dig! Der bliver undervist i sejltrim, spilersejlads, taktik, kapsejladsregler, bådhåndtering og alle de andre ting, der skal kunne fungere for at få en sejlbåd først over målstregen.

Vi træner i klubbens H-båd med 3-personers hold, som sammen med en instruktør sejler en gang ugentlig, normalt om aftenen.

Netop nu har vi ledige pladser på vores mandagshold.
Har du lyst ?
Ring eller skriv til Lasse Altmann

Vil du besøge en svensk havn nær Gilleleje ?

Vi har mange skønne svenske havne nær Gilleleje. De har hver i sær sin charme, det er bare med at besøge dem alle.

Kik ind på Billenstein’s hjørne, her er en ‘minilods’ med over 20 havne som beskriver hvordan havnen ser ud fra vandet, gode råd om indsejling, lidt om stedet, og hvad man kan se og gøre.

Hjørnet indeholder mange andre artikler, blandt andet om vejret, som man kan risikere at blive lidt klogere af…

Benyt gerne dette link :

God fornøjelse !

SvHavne2