Fælles oprydningsdag søndag den 16 marts.

Kære alle udvalgsformænd og medlemmer i GSK.
Foråret nærmer sig og vi er mange der synes det kunne være rart med en generel oprydning i og omkring vores fine klubhus. Sidst vi havde en oprydning er efterhånden 5 år siden, og det var en fantastisk dag hvor mange var mødt op og gav en hånd med. Vi er nogle stykker der medbringer trailer i tilfælde af vi skal på genbrugspladsen, og ellers er det bare stort som småt vi går i gang med.
Så kom og vær med til en fornøjelig dag, hvor vi starter kl 10. Senere tændes grillen op, og så ser vi bare hvordan dagen går.