Yachtskipper 3 kursus – Du kan stadig nå at tilmelde dig!

Vi tilbyder Yachtskipper 3 kursus for de sejlere der ønsker at dykke lidt dybere ned i navigation og sejladsplanlægning med henblik på at føre større fritidsfartøjer i nordeuropæiske farvande.

Vi tilstræber at tilrettelægge undervisningen med vægt på praktisk omsættelig viden og hyggeligt samvær med andre sejlere gennem vinteren.

Under kurset udarbejdes en sejlplan  for en længere tur med båd i nordeuropæiske farvande. Den afsluttende prøve er dels en teoriprøve med spørgsmål i vigeregler, afmærkninger, og skibslys, samt en mundtlig overhøring med udgangspunkt i sejlplanen.

Kurset starter d. 3. november 2025 og afsluttes med eksamen d. 28. marts 2026. Der undervises hver mandag fra kl. 19.00-21.00 i klubhuset.

Deltagerpris er 1650 kr. Hertil skal lægges bøger, kort, brand- og redningskursus for ca. 1.500 kr. Prøvegebyr til eksamen er 1.050 kr.

Tilmelding til underviser Mikael Povlsen, på email mikael.povlsen@gmail.com eller på mobilnr. 21483723.