GSK inviterer til foredragsaften med Mette Hundahl om “Vejret på vandet”
Mette Hundahl er lektor på Marstal Navigationsskole og har i mange år undervist søfolk og sejlere i vejret og har skrevet bøger om emnet.
Mette fortæller om, hvordan man finder gode vejrudsigter på sin mobil, hvad man selv kan lægge mærke til ved vejret og hvordan man kan inddele vejret i fire overordnede kategorier, der gør det nemmere at forstå en vejrudsigt.
Mette har selv skibsførereksamen og har sejlet som styrmand. Desuden har Mette en lille sejlbåd og sejler både tur- og kapsejlads. Dette foregår primært i det sydfynske øhav hvor Mette bor.
Der vil være mulighed for at købe en eller flere af Mettes tre bøger, der gives rabat på bøgerne på aftenen.
Foredraget foregår i GSK’s klublokale tirsdag d. 17. februar 2026 kl. 19.00-21.00
Der er egenbetaling på 30 kr. pr. person. Tilmelding foregår via klubmodul – mail udsendes i januar 2026
