Referat fra GSK-workshop

Søndag d. 15. marts samlede vi klubbens mange udvalg til en inspirerende workshop med fokus på det kommende år i Gilleleje Sejlklub. Dagen bar præg af engagement, gode idéer og en stærk fælles ambition om at have en aktiv og inkluderende klub – både på vandet og på land.

Et gennemgående tema er ønsket om at holde fokus på læring og det sociale liv i klubben og samtidig skabe endnu flere indgange for både nye og eksisterende medlemmer.

Formand Torben Grønbech bød velkommen og gennemgik Mission og Vision for GSK som kan tilgås her

Herunder tilbagemeldinger fra de enkelte udvalg i vilkårlig rækkefølge:

De unge sætter sejl

Junior- og ungdomsudvalget går ind i sæsonen med en række konkrete aktiviteter og masser af energi. Allerede i april starter klargøring af joller, efterfulgt af introaften d. 21. april for nye sejlere og svømmeprøven i Helsinge svømmehal er d. 26. april.. Sæsonen byder også på flere camps.

Junior/ungdomsafdelingen består af Krabberne fra 6-8 år som introduceres til vand, gennem leg og læring. Junior/ungdom fra 9-18 år som sejler i joller, og kølbåde.

Tovholder: Tom Zehngraff

Tursejlads for alle

Se udover, at der i mange år sejles mandagssejlads, hvor alle både op til 30 fod samt interesserede gaster er velkomne, er der nu et nyt tiltag om torsdagen. “Læring til søs” inviterer bredt: ægtepar, familier, venner etc. – og alle typer og størrelser af både er velkomne. Læs mere i særskilt indlæg som slås op på hjemmesiden.

Der sejles hver torsdag, efterfølgende mødes man på terrassen til debriefing, Her er der plads til både læring, afslapning og gode snakke på tværs af erfaring og bådtype.

Tovholder mandag: Steen Billenstein – Tovholder torsdag: Torben Grønbech

Nyt motorbådsudvalg – én klub, mange måder at sejle på

Det nye motorbådsudvalg ønsker ikke at skabe en “klub i klubben”, men i stedet bidrage til en endnu mere inkluderende sejlklub.

De arbejder med idéer til foredrag om bl.a.:

  • Navigation og instrumenter
  • Motorservice
  • Klargøring og vedligehold
  • Strøm og sikkerhed ombord

Samtidig er der fokus på, hvordan vi som klub bedre viser, at der er plads til alle – uanset hvordan man sejler.

Tovholdergruppe: Lars Rasmussen, Per Rydstrøm, Bruno Nikolajsen og Erik Hein

⛵ Sejlerskolen

Den ordinære sejlerskole – plads til flere

Helt uvant oplever sejlerskolen i år ledige pladser, og der er et ønske om at tiltrække nye elever. Med engagerede instruktører, velbeskrevne undervisningsforløb og gode faciliteter er fundamentet stærkt.

Der blev også drøftet, hvordan vi bruger vores digitale platforme bedre – så flere får øje på mulighederne i klubben.

Tovholder: Steen Billenstein

Kapsejladslinjen:

Kapsejladslinjen bygger videre på et stærkt fundament og har plads til op til 12 deltagere fordelt på tre H-både.

Her er fokus på:

  • Praktisk læring med løbende tilpasning til niveau
  • Op/ned bane at træne på
  • Tydelig briefing og debriefing før og efter sejlads
  • Klargøre både og fokus på rig, trim og detaljer
  • Fælles ansvar for vedligehold

Derudover:

  • Deltagelse i Sejlerskole Cup i Aarhus og Kerteminde
  • Synlighed via sociale medier (også video)
  • Undervisningsmateriale overgå til fællesdrev

Vinterteorien har været en succes med stærkt fagligt indhold kombineret med socialt samvær, fællesspisning og varierede undervisningsformer.

Kapsejladslinjen har på 2 år landet på et koncept kursisterne ønsker fortsætter.

Tovholder: Gitte Busch

Seniorudvalget – fællesskab der holder

Seniorgruppen er en vigtig del af klubbens liv og sammenhængskraft. Gennem sociale aktiviteter som morgenmad, frokoster, ture og praktisk arbejde i og omkring klubben, bidrager de til både fællesskab og vedligehold.

Arbejdet fortsætter i samme gode spor – med fokus på nærvær og tilhørsforhold. Alle seniorer er velkomne i fællesskabet også selvom, man ikke tager på vandet.

Tovholder: Henning Andersen

⛵ Onsdagssejlads – flere med på banen

Onsdagssejladsen har ambitioner om at få endnu flere både på vandet. Det skal ske gennem:

  • Mere synlighed og information
  • Invitation til nye målgrupper
  • Samarbejde på tværs af klubbens aktiviteter

Samtidig fortsætter de gode traditioner med fællesspisning, faste rammer og en uformel tilgang til kapsejlads.

Opstartsmøde onsdag d. 15. april kl. 19.00

Tovholder Henrik Christensen

Drøftelser i plenum

Facebook og hjemmeside

Der er opmærksomhed på at Facebook-siden Gilleleje Sejlklub er meget lidt aktiv hvorimod Facebook-gruppen Gilleleje Sejlklub medlemmer er yderst aktiv – Spørgsmål til om Gilleleje Sejlklub siden skal nedlægges og gruppen blot hedde Gilleleje Sejlklub?

Hjemmesiden har døde links og rod i fx. kapsejladsresultater – hjemmesiden skal opdateres. stor ros til vejr-siden. Der bliver også drøftet om alle gamle “nyheder” skal forblive på hjemmesiden.

Der er enkelte der foreslår at sponsorstrategien og kalenderen skal ligge i toppen af hjemmesiden.

Bio-spot

Der arbejdes på at bruge Gilleleje Bio til at reklamere på tværs af GSK’s aktiviteter.

Sponsorvæg og opslagstavler i gangareal

Der ønskes en tavleansvarlig, så oprydning sikres i gangarealernes opslagstavler. Tavlen på højre side når man står mod øst ændres til en sponsorvæg i foråret. Der er ønske om, at der opsættes spot på tavlerne så informationerne fremstår tydligere.

Frivillige:

Vigtigt at informere alle medlemmer som potentielt også er frivillige om, at de skal tjekke kalenderen nederst på hjemmesiden (hænger også måned for måned på opslagstavlen mod skipperstuen).

Idéer – oprette alle vigtige begivenheder på Facebook. og sende mail ud til alle hver måned med de kommende aktiviteter.

Alle input og drøftelser fra plenum arbejdes der videre med.

💡 En klub i bevægelse – med plads til dig

Workshoppen viste tydeligt, at Gilleleje Sejlklub er drevet af engagerede medlemmer, der vil noget med fællesskabet.

Der er aktiviteter for alle – uanset alder, erfaring og bådtype.

Har du lyst til at være med?
Så er der masser af muligheder for at deltage, bidrage eller bare møde op og være en del af fællesskabet, som rigtig mange allerede gør.

Vil du deltage med et af udvalgene til næste års workshop, skal du bot sige det til den rette tovholder.

Vi glæder os til en ny sæson på vandet 🌊 og til de hyggelige stunder i land.