Røgfri zone på terrassen.

Kære alle GSK’ere.

Bestyrelsen har på sidste bestyrelsesmøde talt om hvordan vores fine terrasse på det sidste har udviklet sig fra at bestå af borde-bænkesæt til et mindre stilfuldt område med flere forskelligartede møblementer.

Medlemmer af klubben har rygetrang hvilket er fuldt acceptabelt, det har desværre skabt et miljø under terrassen som bestyrelsen mener signalerer en forkert drejning. Det er vigtigt vi alle kan færdes i røgfrie områder ligesom vi ser i det offentlige rum, på arbejdspladser osv.

Heldigvis er der bred og god forståelse for at vi laver denne røgfrie zone, også blandt rygerne. Pt bliver der set på en løsning, hvor vi kan etablere et område der kan/må ryges i, og jeg håber de involverede vil deltage i denne beslutning.

Så har der desværre været en del turbulens blandt nogle af klubbens medlemmer, og det skyldes mit ordvalg der blev brugt i forbindelse med en samtale jeg havde med 2 af klubbens rigtig gode og hjælpsomme medlemmer, og som netop omhandlede terrassens udseende. Denne samtale var ikke møntet på de to alene, men på alle i håbet om at holde vores omgivelser pæne og ordentlige i og omkring klubhuset. Jeg beklager naturligvis det blev udlagt på en måde, som har skabt den uro vi har været vidne til den sidste uges tid.

Bestyrelsen erkender at informationen i denne sag kunne have været håndteret bedre, og det vil vi naturligvis tage ved lære af.

Jeg tror på vi finder de bedste løsninger ved samarbejde, god kommunikation og sammenhold.