Redningsstiger, Rigtig godt !

Gilleleje Havn er nu i gang med at montere redningsstiger på broerne. Bro 3, 4 og 5 har allerede fået disse monteret.
Derfor en STOR ROS til Gilleleje Havn for at gøre vor havn mere sikker ! Stigerne placeres med én på nordsiden og én på sydsiden og i ’tredjedels-punkterne’ af broens længde.
Aftalen mellem Havnen og mig er, – at HVIS nogen har klager om placering, så skal de henvende sig til mig (Steen).
.
Samtidig har jeg selv sat skilte op med teksten ’Hey Skipper, om få meter har du et ansvar, og et billede af en redningsvest”.
”SejlSikkert” er en underafdeling af Søfartsdirektoratet og Trygfonden som i samarbejde udvikler brochurer og andet materialer for sikkerheden til søs.

.
På andre skilte som fremhæver Skipperansvar står:
.
9 ud af 10 af de seneste ti års omkomne til søs bar ikke vest.
.
Undersøgelser viser, at bruger skipper vest, gør besætningen også.
.
70% af alle drukneulykker med fritidssejlads sker i stille vejr.
.
Ta’ skipperansvar – og sørg for at alle ombord bruger vest

Med disse skilte og brochurer er der ingen tvivl om at vi som skippere i GSK bør bruge vest, og det synes jeg heldigvis også at vi generelt er gode til.
.
/
Steen Billenstein
SejlSikkert-instruktør

47. sejlsæson skudt i gang

Den 27. april kunne klubben fejre standerhejsning og begyndelsen på sin 47. sejlsæson.

Dagen blev markeret med bravour, indledt med en kort tale fra formand Peter Christensen, hvorefter standeren blev hejst akkompagneret af de traditionelle tre skud fra kanonen og hurra fra deltagerne. Der var stort fremmøde på trods af den høje luftfugtighed.

Standeren går til tops for 47. gang.

Efter et lille glas til at smøre ganen efter de mange hurraråb gik vi over til dagens næste ceremoni, dåb af vores nyindkøbte H-båd.

Bobler på stævnen, jeg døber dig “Nakkehoved” og ønsker dig god vind fremover….
Hr. og Fru Jørgensen Bådsmand og Gudmor.

Sekretær og bådsmand Allan Jørgensen fortalte kort omkring båden og ønsker med denne for fremtiden. Efterfølgende kunne Zahia Jørgensen deklamere båden for navngivet “Nakkehoved” og hun ønskede båden god vind fremover. Traditionen tro, blev der hældt bobler ud over stævnen, og med dette var de udendørs aktiviteter slut. Alle begav sig herefter indendørs hvor der ventede et glas bobler til de mange fremmødte.

Gudmoder Zahia Jørgensen navngav “Nakkehoved”

Hans Tørsleff fik herefter ordet, og kunne fortælle lidt omkring de to hold yachtskippere som snart skulle til eksamen i henholdsvis yachtskipper 1 og 3.

Der lyttes andægtigt til Hans Tørsleff’ tale omkring yachtskipper.

Klokken 14, kunne de der havde bestilt plads sætte sig til bords og nyde et herligt måltid bestående af lækkerier fra Fiskerne Deli og slagter Schelling ledsaget af lækkert rugbrød og skipperbrød doneret af Restaurant Gilleleje Havn. Der blev gået godt til biddet fra de ca.. 60 deltagende og de tilhørende forfriskninger faldt også på et tørt sted.

Endnu en dejlig dag i gemytligt samvær og masser af skipperhistorier i GSK.

“Vind & vejr og vejrudsigter om bord” samt “Brand om bord”

FTLF (Langtursejlerne) inviterer medlemmer af GSK til arrangementer:

Vind & vejr og vejrudsigter om bord

Onsdag d. 27. marts kl. 19 – ca. 21.30. Gilleleje Sejlklub

En aften med lidt om vejr og vind og vejrudsigter,
men mest om hvordan man får GRIB filer ned og ind i OpenCPN.

Høre lidt om vejret og vejrudsigter
Høre om mulighederne for at få vejrudsigter til søs.
Her ser vi på Gribfiler hvad er det og hvordan får jeg fat i dem.
Høre om hvor man kan downloade gratis kort til Open CPN.

Entre: 20 kr.

Tilmelding: TRYK HER

Tilmeldingsfrist: senest mandag den 25. marts

Max. antal deltagere: 60

Brand ombord

Onsdag d. 10. april kl. 18 – ca. 21. Brandstationen I Gilleleje, Stæremosen 2, Gilleleje.

Programmet for aftenen er:

Oplæg ved Morten Ringsted (brandmand i Gribskov kommune) om brandslukning om bord.

Praktiske øvelser i brandslukning v. Morten og dig selv.

I løbet af aftenen vil der blive serveret et par sandwich, en vand og en kop kaffe.

Pris: 50 kr.

Tilmelding: TRYK HER

Tilmeldingsfrist: senest mandag den 8. april

Max. antal deltagere: 30

NB. Hvis et arrangement er fuldtegnet, kan du komme på en venteliste ved at skrive en mail til:

agnords@ftlf.dk  med navn, telefon, mailadresse og antal deltagere. NB. Du vil KUN blive kontaktet, hvis der bliver plads.

Ny H-båd til Gilleleje Sejlklub

For kort tid siden blev der holdt H-båds gruppemøde i Gilleleje Sejlklub.

Der var mange emner på dagsordenen, men ens for alle emner var tanken om at få flere H-både til klubben. Dels i form af stævner, men også i form af flere både til private og til klubben. Målet er at appellere til flere yngre sejlere i form af uddannelse (sejlerskole) og deltagelse i kapsejladser. Initiativtager til mødet var Allan Jørgensen (VHF Allan) og der var et dusin deltagere. Der blev diskuteret en del omkring det kommende H-bådsstævne i Gilleleje i dagene 11. og 12. maj 2019.

Men der blev også talt om muligheden for indkøb af endnu en H-båd til klubben, og denne rolle blev tildelt Bent H. Nielsen. Udover selv at være en passioneret H-bådssejler, så har Bent også ikke så lidt ekspertise i vurdering af både.

Bent har ikke ligget på den lade side, så allerede d. 19/1 kunne han præsentere os for en båd han havde sporet op ovre i det mørke Jylland. Det drejer sig om båd nr. 296 bygget hos Botnia i 1978. Ejeren er tidligere passioneret kapsejler, men grundet alder og svigtende helbred, har han besluttet sig til at sælge. Udover selve båden medfølger også en helt ny trailer, som vi håber kan blive benyttet flittigt i fremtiden, når klubbens H-bådssejlere skal ud til andre klubber og deltage i stævner. Prisen er sat til 58.000, og hertil skal lægges udgifter til maling af bund og skrog samt ny bøsning til roret. Båden er sejlklar som den er med næsten helt nye sejl, men gruppen har alligevel besluttet at ofre de ekstra penge på en total istandsættelse, så vi har en kapsejladsklar H-båd mange år fremover.

I gruppen blev det desuden besluttet at gøre meget mere ud af kapsejlads i klubben i form af diverse kurser i vinterhalvåret samt deltagelse i klubbens onsdagsmatcher så meget som muligt i sommerhalvåret. Førstkommende fredag kører en lille delegation til Jylland og ser på vidunderet, og bliv ikke forundret om vi returnerer med en H-båd på krogen.

Med venlig hilsen og stor H-bådsentusiasme, Allan og gruppen

Vellykket Molebøf

Molebøf på terrassen var vellykket. Knap 80 medlemmer var mødt op til årets gratis bøf med tilbehør. Stemningen var god, så de fleste blev hængende til langt ud på aftenen – for kaffen var særlig god – fortyndet med 6 flødebokse og 3 fl. lysegult indhold til at holde sig vågne på…
Stor tak til Birgith som førstegangskoordinator, Zahia for kabyssen sammen med Inger, Per, Allan og Hans.
Og Bente stod for dagens gode salg af klubtøj.

/Steen Billenstein – Dagens inkassator /kasserer

Hvad har JazzRag til fælles med en sejlads ??

Hvad har en over hundrede år gammel Rag-melodi til fælles med en sejlads som blev afholdt i forbindelse med Duelighedsprøven for eleverne på sejlerskolen den 30. september – i øvrigt i en meget hård vind ??

Den gamle Rag er nemlig lagt ind som underlægningsmusik til en lille kort video på 2 minutter og 6 sekunder som består af mange gode billeder taget af Steen-Birger Aagaard fra Sejlerskolen.

Det man kan lægge mærke til er:
Når der er gået 1 minut og 3 sekunder, og musikken spiller daaa, daaa, daaa, – så går skolebåden på grund ude ved stenmolen !
Og nu ændrer tempoet i raggen sig voldsomt, for nu skal det gå stærkt med at få skolebåden af grunden ved hjælp af dommerbåden.
Se videoen og glæd dig over gode billeder og en god gammel Rag, Castle Rag fra 1915 !

Se videoen på Youtube : (2 min 6 sek)

Det har været sjovt at lave denne video -således at melodien og rytmen LIGE AKKURAT passer til billederne.

Se gerne et skærmdump-udsnit af videoredigerings-programmet

hvor den tid et billede er på videoen – er ændret fra 4 sekunder til 4,15 sekunder (!) …

Vil du høre mere om videoredigering, så kontakt mig gerne.

/Steen Billenstein

Måling af din båd, hvad kan du bruge det til?

Baggrund:

Baggrunden for at måle både er ønsket om, at man som i golf kan konkurrer selv om man har forskellige forudsætninger. Når vi sejler kapsejlads er det jo ikke sjovt at sejle mod både der er langt hurtigere og større. Dansk Sejlunion har derfor udviklet ”Dansk Handicap”, så alle bådtyper kan få udregnet et handicap, så det er sjovt og fair at sejle mod hinanden.’’

Det nuværende Dansk Handicap (DH) måleregel er resultatet af mange års udvikling. I 1893 startede man med at bruge den første målemetode ”Københavnerreglen” som i 1913 blev erstattet af ”National Længde” som i 1927 blev modificeret til ”Nordisk Længde” og 1973 var man klar med ”Scandicap” reglen som så i 1984 blev erstattet af ”Dansk Handicap” (DH) og det er den regel vi i dag bruger og kan måle din båd efter.

Dansk Handicap:

DH er en måleregel, der beregner den fart din båd forventes at kunne opnå, ud fra en lang række parametre for skroget; vandlinje længde, bredde, dybgang, kølvægt mv. og tilsvarende måles rig og sejl: størrelsen på forsejl, storsejl, spiler, højden på masten mv.

Hvis I gerne vil se hvordan en måling ser ud, så er det interessant at gå ind på Dansk Sejlunions Websejler – her kan du finde alle standardbåde og mange andre både og du kan sikkert også finde din egen båd, selv om du måske ikke har et aktivt måler brev. Søg fx på båd type Luffe 37 – og alle Luffer triller over skærmen. Hvis du går ind på en specifik både, kan du se alle de parametre der bruges til beregningen af et DH handikap, hvis båden er målt naturligvis. Hvis din båd ikke findes på Websejler, så skal den måles helt fra grunden og det kræver en del mål og vejning af køl og hele båden.

DH er en VPP-baseret måleregel. Et VPP-program (Velocity Prediction Programme) er et omfattende program, der forudsiger farten på sejlbåde ved forskellige kombinationer af sejlføring, vindstyrke og kurs. Målereglerne før 2000 var i hovedsagen matematiske tilnærmelser af de erfaringsmæssige sejltider. VPP baserede modeller beregner den fart, som båden har mulighed for at opnå, når den sejles optimalt.

DH tager ved beregningen hensyn til følgende forhold: Aerodynamisk model, der tager højde for den fremadrettede og krængende kraft af de benyttede sejl på de forskellige sejlede kurser og derved også behovet for at flade eller rebe sejl i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’. Desuden tages der hensyn til vindhastighedens afhængighed af mastens højde, vindmodstanden på rig og skrog samt evt. brug af vingemast. Hydrodynamisk model, der tager højde for modstand af de gængse modstandselementer ud fra forskellige skrog-, køl-, ror- og propeltyper samt den øgede modstand som følge af besætningsvægten. Stabilitet, dvs. bådens evne til at bære sine sejl ved de forskellige aktuelle kurser i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’. Desuden tages hensyn til effekten ved den optimale placering af besætningen og evt. brug af hængestropper og skrogvinger samt rigvægt, svingkøl og flytbar vandballast.

Formålet med Dansk Handicap:

Dansk Handicap henvender sig til bredden i dansk sejlsport, for at gøre kapsejlads mellem sejlbåde af forskellig størrelse og type mulig. Dansk Handicap skal kunne anvendes såvel ved mindre klubsejladser som ved store regattaer. Målingen skal udføres af en af Dansk Sejlunion autoriseret måler, som står inde for de forskellige målinger, så der efterfølgende kan beregnes korrekte sømiletider.

Hvordan kommer jeg i gang?:

Hvis du godt vil have målt din båd eller have ændret nogle parametre på din eksisterende måling, så kontakter du Gilleleje Sejlklubs måler – Hans Tørsleff på telefon 2276 6238 eller E-mail hans@torsleff.dk . indledningsvis snakker vi om hvordan opmålingen skal gribes an. Rent praktisk opretter måleren en ”Sag” med alle de data der skal indberettes til Dansk Sejlunion. Når indberetningen er foretaget til Dansk Sejlunion og bliver godkendt, sender Dansk Sejlunion en mail til den pågældende bådejer og beder ham indbetale 250 kroner, som betaling for et måler brev. Når du deltager i kapsejladser skal du have et gyldigt måler brev og det skal fornys hvert år. På Websejler kan du udskrive en kopi af dit måler brev som vises forud for deltagelse i kapsejladser.

Hans Tørsleff

Luffe 37 – DEN 35

Plads 229 – bro 6

Mobil 2276 6238

E-mail hans@torsleff.dk

SOS Gilleleje Havn takker af

Efter stormen i december 2013 stiftedes foreningen SOS Gillleje Havn, som formanden for Gilleleje Sejlklub siden også har været formand for. Formålet med SOS GH var at samle midler og arbejdskraft til at få den fuldstændig ødelagte havn på ret kurs igen. En kæmpe indsats blev leveret, og nu er der sat punktum for foreningens arbejde.

Læs artiklen i Ugeposten her: http://gribskov.lokalavisen.dk/sos-gilleleje-havn-faerdigt-arbejde—og-tak-/20170708/artikler/707119705/

 

Et foto og en lille advarsel / – og se senere hvad som skete !


Efter sejlerskolens klargøring i søndags (26 marts) der hvor solen brød i gennem tågen sad jeg på terrassen hvor jeg så at havgusen kæmpede bravt i mod solens varme stråler henne ved Nakkehoved Fyr.

Motivet var så flot at jeg nærmest løb hen mod østmolen for at tage billedet inden det var for sent.

Kunne være morsomt om det kom med i DR’s vejr-udsigt for at IGEN at sætte Gilleleje på landkortet !

Her havde vejrprofeten en længere indledning om tåge og havgus . . .






Og en lille advarsel :


Tiden er til at lave klargøring af både.

En af mine tidligere kollegaer faldt for
mange år siden ned fra sin båd og brækkede ryggen.

Og har lige siden været bundet til en kørestol . . .

Så derfor pas på ! !




Henrik B. på bro 2 havde mandag ikke læst ovenstående her på hjemmesiden.

Han faldt ned 2 meter, landede med venstre hånd, brystkassen og ikke mindst hovedet.

Efter at have sundet sig lidt og konstateret at han ikke havde brækket nakken, tog han hjem. Senere 6 timer på skadestuen i Hillerød. og 3 timer i tirsdags. Ingen brækkede lemmer men 6-8 bøjede ribben og en stærkt forstuvet hånd. Meget heldigt sluppet – men besværligt.

Henrik holder pause i hele påsken på piller og han håber at kunne komme i gang igen efter påske.
Stof til eftertanke. Bind stigen fast efterse hele tiden at evt. stilasser står ok.

Henrik: Har man slået nakken ring da 112 og ikke selv tage på skadestuen.

Ref. / Steen med mange hilsner fra Henrik B.

Morale:
Læs GSK-hjemmeside
og
lad være med at falde ned !

Har du lyst til at prøve kræfter med kapsejlads ?

Har du taget duelighedsbevis eller har praktisk sejlererfaring på tilsvarende niveau eller højere –  og har du lyst til at lære at sejle kapsejlads?

Så har GSK’s kapsejlerskole et tilbud til dig! Der bliver undervist i sejltrim, spilersejlads, taktik, kapsejladsregler, bådhåndtering og alle de andre ting, der skal kunne fungere for at få en sejlbåd først over målstregen.

Vi træner i klubbens H-båd med 3-personers hold, som sammen med en instruktør sejler en gang ugentlig, normalt om aftenen.



Netop nu har vi ledige pladser på vores mandagshold.
Har du lyst ?
Ring eller skriv til Lasse Altmann



1 2 3