Informationsmøde til frivillige GSK’ere der vil bidrage ved afholdelse af Eliteseriens H-bådsstævne
Kære GSK-medlem.
Eliteserien fra Danske H-bådssejlere kommer til Gilleleje 3 år i træk. Første gang 2. weekend i maj 2025.
Til denne weekend får GSK brug for dig og dine sejlervenners hjælp til at skabe de fedeste rammer for sejlerne og afviklingen af stævnet.
Derfor indkalder stævneleder Gitte Busch Pedersen til informationsmøde, hvor der fortælles om Eliteserien og weekendens program inkl. de konkrete opgaver. Der bliver rig mulighed til spørgsmål og dialog.
Frivillige der allerede er på plads: Baneledelsen (frivillige fra Kerteminde Sejlklub), førere af startbåd og topmærkebåd, samt kabys-tovholder.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Gitte Busch Pedersen på mobilnr. 3038 1068 eller på mail: naestformand@gillelejesejlklub.dk
