Flot Mandagssejler-afslutning, 17 både !

25 sep. havde Mandagssejlerne den sidste sejlads i det flotteste vejr, fin vind fra syd 6-7 m/s, og rimeligt varmt !

Med en medvinds-start valgte vi at starte med en ‘Søværns-start’, – for det har alle sejlbåds-skippere tidligere lært… Det lyder sådan: EXECUTE to follow, Turn Starbord/Port 18, stand by, stand by, stand by, … EXECUTE !   (18 betyder her 180 grader, – og på den sidste EXECUTE stagvender alle 180 grader rundt)

Det gjorde vi langs land et par gange indtil alle både var kommet ud af havnen. Se ‘Overskifts-billedet’ Alle på linie.

Hold op hvor så det flot ud da alle sejlbåde samtidig stagvendte rundt de 180 gr. !

Og til sidst, KLAR TIL START, stand by, stand by … EXECUTE ! 

Sejladsen var som nævnt medvind ud til første nordbøje, foran tværs til Søborg Hoved, og hjem.  Vi var stort set alle hjemme inden solnedgang 19:02. Og så til skafning med god mad fra MENY. Merete havde bagt kage til kaffen !

Stemningen var høj efter en sådan en rigtig flot afslutning med en ny rekord med 17 både i alt (og 51 sejlere) !

Uha, det er rigtig længe til næste sæson, – men halvvejs, i januar skal vi have den store Mandagssejler-fest.

Steen B.

Foto: Flemming Borup, Olexsii, Steen