Gilleleje Cup 2022 må desværre aflyses
Det er med tungt hjerte, at Gilleleje Cup udvalget har måtte trække aflysningskortet til årets Gilleleje Cup.
Der har været for få tilmeldinger til såvel sejlads, som til festmiddag, hvorfor der dd. er udsendt nedenstående aflysning til de tilmeldte både:
Hej sejler.
Vi har netop haft krisemøde i stævneudvalget for at vurdere gennemførligheden af arrangementet.
Vi har håbet til det sidste, at vi ville blive mange nok til arrangementet, men efter nogle afmeldinger til sejladsen og et meget begrænset antal tilmeldinger til festen, er det med beklagelse, at vi må meddele, at vi ikke har opnået tilmeldinger nok til at Gilleleje Cup kan gennemføres som planlagt.
Grundlaget for arrangementet har hele tiden været, at der skulle være et tilstrækkeligt felt af både, som kunne gøre sejladsen både sjov- og interessant for alle parter, og at vi efterfølgende kunne holde en god fest sammen.
Vi vil hurtigst muligt tilbagebetale jeres tilmeldingsgebyr ved, at du sender dit kontonummer til:
Nu evaluerer vi forløbet, og håber, at vi kan invitere jer til et nyt arrangement næste år.
Du må meget gerne bekræfte modtagelsen af mailen. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Gilleleje Sejlklub
