Gilleleje Cup 2023 – Nyhedsbrev – april

Det er blevet forår, og det gode vejr i påsken har helt sikkert været en god anledning til at gøre båden klar til den kommende sæson.

Husk, at du nu kan tilmelde dig til Gilleleje Cup 2023, der sejles den 10. juni i farvandet ud for Gilleleje.

Tilmelding sker via https://www.gillelejesejlklub.dk/

Vinderne kan glæde sig til hovedpræmier fra vores sponsorer:

1. Skippers vægt i øl – Gilleleje Brugsforening/SuperBrugsen

2. Rundvisning og smagning på Whisky Destilleri – Thornæs Destilleri

3. Gavekort til Kronborg Marine – Kronborg Marine Proshop

Gilleleje Sejlklub inviterer igen i år til Gilleleje Cup den 10. juni. En kap- og tursejlads, krydret med socialt samvær i smukke omgivelser med start og mål ud for Gilleleje Havn.

Stævnet sluttes af med middag og fest. 

Gilleleje Cup har været sejlet i over 10 år, og har trukket mange sejlere til de smukke omgivelser i farvandet ud for det nordligste Sjælland. 

Der sejles en distance på ca. 20 sømil som kapsejlads inddelt i klasser efter målebrev – eller i tur-klassen med mange flotte præmier i alle klasser. 

Der er altid været vægt på det sociale element i arrangementet, og fra morgenstunden er der morgenmad, kaffe og en smør-selv madpakker til mandskabet, og efter sejladsen er der mole-ØL og uddeling af præmier – hvorefter der er stor middag med fest og musik.

Der vil være friplads i havnen til deltagende både fra fredag til søndag, desuden vil der være gratis kranløft til både med centerløft som trailes.  

Fredag aften bliver der mulighed for grill i klubben. 

Er du interesseret, kan du klikke dig ind på Gilleleje Sejlklubs hjemmeside, læse mere om arrangementet og tilmelde dig Gilleleje Cup her: www.gillelejesejlklub.dk/gilleleje-cup-2023/ 

Med venlig hilsen

Lars Sorner, stævneleder

gillelejecup@gillelejesejlklub.dk

Glleleje sejlklub
VindVindstødVindretningTemperatur
3.9 m/s6.4 m/s  263 °6.9 °C

QR Code

QR koden kan læses via en mobiltelefon med et kamera


Kopiere QR koden fra hjemmesiden og indsæt den i indbydelse eller opslag til opslagstavlen, hvor du gerne vil give modtagere mulighed for enkelt åbne denne side på mobilen. QR koder kan benyttes til mange forskellige formål feks en indbydelse til et arrangement, hvor tilmeldingen der ligger på hjemmesiden.
Brugeren skal blot gøre følgende
.
1) Åben kameraet på mobilen
2) Peg kameraet mod QR koden
3) Klik på det link kameratet viser på din telefon


Sidste kapsejlads på Live tracker