Gilleleje i toppen af sejlsportsligaen 2. division

Gilleleje Sejlklub blander sig i 2. divisionens top med en andenplads i Lundeborg!
Der var spænding og dyb koncentration indtil allersidste sejlads, og så kunne vi endelig ånde lettede op. Vi sluttede tre både á point på de tre første placeringer – kun adskilt af antallet af førstepladser.
Der har været alt mellem ingen vind og 8 sekundmeter, men med god ro i båden og stærke manøvrer fra Jackie og Kristian holdt vi hovedet koldt til det sidste.
Det eneste dyk i resultaterne skyldtes en klump tang vi sejlede på kølen i en af lørdagens sejladser. Med den stabile serie fik vi sejlet os godt op igen. Og så var der kun tilbage at sprøjte med boblevand!
Se den sidste sejlads, hvor Gilleleje Sejlklub i den røde båd sejler endnu en førsteplads hjem. Sejladsen starter 45 min. inde i optagelserne: